Dato: tirsdag 1. marts kl. 19:00
Sted: Helle Hallen
Beskrivelse:
Erik Lindsø, forfatter og foredragsholder Livsglæden er det, der gør livet levende. Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. Foredraget sætter ind på fælleskontoen! âJeg har samlet på historier om glædesspredere og skrevet en hel bog om dem. Det var derfor, jeg begyndte at gå med hat, så jeg kan tage den af, når jeg møder dem,â lyder det fra Erik Lindsø. Som han siger: âNogle skaber glæde, hvor de går â andre når de går. Det er de sidste, der har behov for, at en glædesspreder kigger forbi.â Foredraget bygger på bogen â et muntert, livgivende foredrag, et mentalt kurbad. Om glæden spændt ud mellem livskraften og købekraften â om forskellen på lykken og glæden. Erik Lindsø har gjort den erfaring, at glæden bedst forklares af dem, der har prøvet at miste den. âSorg er en glæde, man ikke kan komme af med. Hvis vi ikke kendte glæden, kendte vi ikke sorgen. Det er i sorgen, jeg forstår, hvor stor glæden var til den, jeg mistede.â forklarer han. Erik Lindsø citerer teologen K.E. Løgstrup: âVi tror, det er så nemt at være glad â men der ikke noget, der er nemmere at lade være med.â Og Erik Lindsø forklarer: âGlæden kommer ikke af sig selv. Den kræve opsøgende virksomhed. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Man må bøvle for glæden, og uden bøvl ingen begejstring.â Erik Lindsø er forfatter og kulturjournalist og en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og fortællere, der med muntre historier og humorens bid sætter tilværelsen under lup. Han har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programmedarbejder i Danmarks Radio og redaktør for Højskolebladet og Magasinet Grænsen. Han er i dag tilknyttet Rødding Højskole, hvor han i 2019 udgav jubilæumsbogen âViljen til Røddingâ. Erik Lindsø har desuden udgivet bøgerne âDer er nu noget ved livet, man ikke finder andre stederâ og âLivet er i det mindste en historie værdâ. Han er på vej med en bog om humor.